Danske Bank A/S Danske Bank A/S ændrer Direktionen Og Justerer Organisationen
05 September 2019 - 7:29AM
UK Regulatory
TIDMDANSKE
Selskabsmeddelelse nr. 16 2019 Holmens Kanal 2-12
1092 København K
Telefon 45 14 14 00
5. september 2019
Danske Bank A/S ændrer direktionen og justerer organisationen
Danske Bank har udnævnt to nye medlemmer af direktionen, Stephan
Engels og Berit Behring. Samtidig forlader direktionsmedlemmerne Jim
Ditmore, Frederik Gjessing Vinten og Christian Baltzer deres stillinger.
Direktør Jacob Aarup-Andersen får nyt ansvarsområde.
Derudover justeres organisationen, idet Group Development opløses,
og de fleste af udviklings-aktiviteterne flyttes ud i bankenhederne med
henblik på at bringe dem tættere på kunderne og skabe en
enklere og mere effektiv organisation. Private Banking-aktiviteterne,
der har været en del af Wealth Management, flyttes ligeledes ud i
bankenhederne for at sikre en større sammenhæng mellem vores
forskellige banktilbud. Direktionens engelske benævnelse vil
fremover være Executive Leadership Team.
Stephan Engels ny CFO. Christian Baltzer fratræder
Stephan Engels er udnævnt til Chief Financial Officer og nyt medlem
af direktionen. Han har siden 2012 været CFO i Commerzbank. Han
forventes at tiltræde i april 2020. Christian Baltzer, der har
været Chief Financial Officer siden 2018, forlader sin stilling i
banken.
Jacob Aarup-Andersen chef for Banking DK
Indtil Stephan Engels tiltræder i Danske Bank, vil nuværende
chef for Wealth Management Jacob Aarup-Andersen varetage stillingen som
CFO, hvorefter han bliver chef for de danske bankaktiviteter (Banking
DK).
Berit Behring chef for Wealth Management
Berit Behring udnævnes til chef for Wealth Management og nyt medlem
af direktionen. Berit Behring har været ansat i Danske Bank i
Sverige siden 2007, de seneste to år som landechef. Berit Behring
får også ansvaret på koncernniveau for vores Societal
Impact & Sustainability-aktiviteter og Danske Bank i Nordirland. Berit
Behring vil samtidig med sine nye ansvarsområder midlertidigt
varetage jobbet som landechef i Sverige, indtil en afløser er
udnævnt.
Jim Ditmore fratræder. Ny COO rekrutteres
Jim Ditmore, der har været chef for Group Services & Group IT
(Chief Operating Officer) siden 2014, forlader sin stilling. Banken har
igangsat en proces med henblik på at finde en afløser, og
indtil en sådan er på plads, vil COO-området blive ledet
af CEO Chris Vogelzang.
Group Development opløses. Frederik Gjessing Vinten fratræder
Som konsekvens af at Group Development opløses, fratræder
Frederik Gjessing Vinten sin stilling som chef for Group Development og
medlem af direktionen, en stilling han har haft siden 2018. Frederik
Gjessing Vinten vil blive i banken indtil midten af november med henblik
på at sikre en god overlevering og bidrage til afslutningen af en
række opgaver.
"Jeg er glad for at kunne præsentere to nye stærke medlemmer
af direktionen. Stephan Engels, der bliver vores nye Chief Financial
Officer, kommer med stærke eksekveringskompetencer og
ledelsesmæssig erfaring fra blandt andet banksektoren. Berit
Behring har leveret en række stærke resultater i sine 12
år i Danske Bank, senest som landechef i Sverige, hvor hun har
stået i spidsen for en succesfuld vækststrategi, der har gjort
Danske Bank til en betydelig udfordrer på markedet. Jeg er ikke i
tvivl om, at de begge, sammen med den øvrige ledelse, vil kunne yde
væsentlige bidrag til bankens fremtidige udvikling," siger CEO
Chris Vogelzang.
"Samtidig siger jeg tak til Frederik Gjessing Vinten for en dedikeret
indsats i forskellige stillinger i banken gennem flere år, hvor han
har spillet en nøglerolle i forhold til en række vigtige
initiativer og udviklingen af bankens strategi. Også tak til Jim
Ditmore for hans indsats gennem de seneste fem år, der har skabt en
stærk platform for den fremtidige drift og it-udvikling. Og tak til
Christian Baltzer for hans bidrag det seneste år på
CFO-området og på tværs af banken."
Den nye organisation træder i kraft per dags dato og vil afspejles
i regnskaberne senest i årsrapporten for 2019.
Danske Banks direktion
Danske Banks direktion består herefter af følgende medlemmer:
Chris Vogelzang, CEO og midlertidig COO
Berit Behring, chef for Wealth Management (ny)
Carsten Rasch Egeriis, Chief Risk Officer
Glenn Söderholm, chef for Banking Nordic og midlertidig chef for
Banking DK
Jacob Aarup-Andersen, midlertidig Chief Financial Officer, derefter chef
for Banking DK
Jakob Groot, chef for Corporates & Institutions
Philippe Vollot, Chief Compliance Officer
Stephan Engels forventes at tiltræde som Chief Financial Officer og
medlem af direktionen i april
2020.
Se også vedhæftede CV for Stephan Engels og Berit Behring.
Danske Bank
Kontaktperson: Fungerende pressechef Karl Kjær Bang, telefon 45 14
14 00
Vedhæftede filer
-- Selskabsmeddelelse nr 16 2019
https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/dc519379-b455-4fce-88af-36277042fe09
-- CV Berit Behring
https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/34730c6d-09ab-4531-a64e-aef6aca1426d
-- CV Stephan Engels
https://ml-eu.globenewswire.com/Resource/Download/8b09e250-ef6d-43cc-84ea-78562371137d
(END) Dow Jones Newswires
September 05, 2019 02:29 ET (06:29 GMT)
Copyright (c) 2019 Dow Jones & Company, Inc.